De fleste af os lever i dag vores digitale liv gennem få, meget store virksomheder. Mail, kalender, billeder, kort, sociale medier og dokumenter er samlet de samme steder. Det er nemt. Det er effektivt. Og det er også en lille smule problematisk.

Digital uafhængighed er ikke teknik for teknikkens skyld

For mig handler digital uafhængighed ikke om teknik for teknikkens skyld. Det handler om frihed, bevidsthed og ansvar. Om at vælge sine værktøjer i stedet for bare at arve dem. Det gik ikke op for mig på én gang. Jeg vågnede ikke en morgen og tænkte: “Nu stopper jeg med Google.” Det skete gradvist.

Jeg begyndte at opdage, hvor meget af mit liv der lå samlet ét sted. Mine mails, mine aftaler, mine billeder, mine dokumenter, mine søgninger og mit sociale netværk. Alt samlet i nogle få systemer, som jeg reelt ikke havde kontrol over. Jeg havde ikke mistet kontrollen – men jeg havde givet den væk af bekvemmelighed.

Det er ikke modstand. Det er et valg.

Det her er ikke et korstog mod teknologi. Jeg elsker teknologi. Jeg arbejder med systemer, struktur og løsninger hver dag. Men jeg begyndte at stille mig selv et simpelt spørgsmål: Hvis noget er gratis, hvad er det så egentlig, jeg betaler med?

Svaret er ofte mine data, min adfærd, min opmærksomhed og min afhængighed. Og det føles forkert for mig, at vigtige samfundsfunktioner, børns skoleliv, private samtaler og familiebilleder ligger på platforme, der først og fremmest lever af overvågning og reklamer.

Hvad betyder digital uafhængighed for mig?

Når jeg taler om digital uafhængighed, mener jeg ikke at være offline. Jeg mener at vælge europæiske og åbne løsninger, når det er muligt. At sprede mine data, så alt ikke ligger ét sted. At bruge værktøjer, der ikke lever af mig. Og at forstå mit eget setup. Det handler mere om bevidst brug end om total afkobling.

Jeg vil ikke være perfekt. Jeg vil være bevidst.

Helt konkret: hvad har jeg gjort?

Helt konkret er jeg begyndt at flytte mit digitale liv i bidder. Mail og kalender væk fra Google. Cloud-lagring væk fra Google Drive og Dropbox. Sociale medier væk fra Facebook og Instagram. Navigation væk fra Google Maps. Grafik fra Adobe til open source. Browser væk fra Chrome. Ikke fordi det er trendy, men fordi det giver mig mere privatliv, mere kontrol, mindre støj og bedre samvittighed.

Og overraskende nok fungerer det. Det er ikke svært. Det er ikke langsommere. Det kræver bare lidt vilje og lidt nysgerrighed.

Det handler også om børn og demokrati

For mig handler det også om børn og demokrati. Jeg arbejder professionelt med børn, kultur, familie og systemer, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad vi lærer vores børn, når deres skoleliv foregår på kommercielle platforme, deres kommunikation overvåges, deres adfærd måles, og deres opmærksomhed sælges.

Digital dannelse handler ikke kun om at kunne bruge teknologi. Det handler om at forstå magt, ejerskab og alternativer. Derfor er mit valg også et samfundsvalg – ikke bare et personligt.

Det sværeste er ikke teknik. Det er vaner.

Det sværeste ved at flytte sig er ikke teknik. Det er ikke at sætte mail op, flytte filer eller installere apps. Det er tankerne om, at alle jo er på Facebook, at det er der, man får sine nyheder, og at det er besværligt at forklare folk.

Men sandheden er, at man ikke behøver flytte alt på én gang. Man kan starte med én tjeneste, ét valg og én vane – og bygge videre derfra.

Derfor skriver jeg om det her

Jeg skriver ikke for at omvende nogen. Jeg skriver for at dele mine erfaringer og vise, at det faktisk kan lade sig gøre at vælge anderledes. For mig handler det om at inspirere til at tænke over sine digitale vaner, give konkrete alternativer og skabe en samtale om, hvordan vi bruger teknologi i vores liv.

Min blog er ikke en manual med facit. Den er et værksted, hvor jeg undersøger mit eget digitale setup, mine valg, mine fejl og de principper, jeg prøver at leve efter. Hvis det får dig til at gøre bare én ting anderledes, så har det allerede været det hele værd.

Digital frihed er også frihed

Vi taler ofte om økonomisk frihed, arbejdsliv, fleksibilitet og balance. Men vi glemmer tit den digitale frihed – friheden til selv at kunne sige: Jeg vælger, hvor mit liv ligger.

Det er det, jeg er i gang med. Ikke perfekt. Ikke færdig. Men bevidst.
Og det føles rigtigt.